Revisor: Dette skal du vide, før du vælger (spar penge og få mere værdi)

Hvad er en revisor, og hvad laver de?

En revisor er kort sagt en person, der grundet sin uddannelse må udarbejde og underskrive en revisorerklæring – fx når det gælder indberetning af en årsrapport.

Fordi de har undergået et omfattende uddannelsesforløb og har bestået forløbet, er det en kvalitetssikring hos forbrugeren.
Der findes 3 kategorier af revisorer i Danmark, som går under fællesbetegnelsen ’godkendt revisor’ i daglig tale:

• En godkendt revisor
• En registreret revisor (titel under afvikling)
• En statsautoriseret revisor (titel under afvikling)

Der uddannes ikke længere registrerede og statsautoriserede revisorer. Titlen godkendt revisor anvendes for ny revisorer, som optages det centrale revisorregister med tilladelse til at afgive erklæringer. De gamle titler fastholdes indtil de respektive revisorer pensioneres.

Hvornår skal man så bruge en godkendt revisor?

Det er så her, vi kommer til det vi kalder ’revisor effekten’.
Rigtig mange iværksættere og mindre selskaber tror nemlig, at deres regnskab skal laves af en godkendt revisor.

Dette er langt fra altid tilfældet.

Der er alene et krav om at bruge en godkendt revisor når der er revisionspligt på regnskabet. Mindre virksomheder skal ikke nødvendigvis have revideret regnskabet. I hovedreglens stiftes nye selskaber uden revisionspligt.

For etablerede selskaber kan Revision fravælges når der ikke to år i træk overskrider to af disse tre grænseværdier:

• En balancesum på 4 mio. kr.
• En nettoomsætning på 8 mio. kr. og
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12

Hvis din virksomhed ikke overskrider 2 af de 3 grænseværdier, er selskabet ikke pålagt revision, hvis du aktivt fravælger det. Alligevel er der rigtig mange mindre virksomheder, som ’tror’ at de skal have en revisor.

De søger derfor efter en revisor til at varetage deres bogføring, momsindberetning og årsregnskab – og dette er der på sin vis ikke noget galt i.

Det kan dog være rigtig dyrt – for i virkeligheden kunne man bruge en bogholder til at varetage dette, og spare en del på sine omkostninger for det administrative arbejde.

Så i stedet for at bruge pengene på revision har du formentlig mere behov for rådgivning omkring økonomi og forretningsudvikling, hvilket er noget helt andet.

Der er tradition for, at det er revisor, der varetager opgaven som virksomhedens “husdoktor”.

Enhver virksomhedsejer har brug for en sparringspartner til at udfordre og bidrage med input til eftertanke og inspiration.

Med bortfald af revisionspligten er du ikke længere bundet til at anvende en statsautoriseret revisor.

Du kan med fordel søge økonomisk rådgivning og forretningsmæssig sparring hos andre spillere i markedet.

Dine og virksomhedens behov ændrer sig over tid gennem virksomhedens udviklingsfaser;

• Etablering af forretning
• Vækst og forretningsudvikling
• Konsolidering og stabilisering
• Ekspansion til nye markeder
• Salg eller generationsskifte

Du kan med fordel overveje, om din aktuelle sparringspartner bedst understøtter dine aktuelle behov.

Du kan vælge at afprøve nye muligheder – alene eller sammen med din nuværende sparringspartner.

Virksomheder, der har nået en vis forretningsvolumen eller har planer om vækst og udvikling, kan også vælge at etablere et advisory board eller en professionel bestyrelse.

Begge modeller giver typisk et godt afsæt for udvikling.

Revisors opgaver

Hvis dit regnskab skal revideres, eller du på anden måde bruger revisor til udarbejdelse af dit regnskab, er det ikke revisors opgave at udarbejde grundlaget for virksomhedens regnskab.

Revisors opgave er typisk afgrænset til at opstille og indberette regnskabet – herunder at forsyne regnskabet med en revisorerklæring.

Honorar for denne opgave bør aftales i god tid forud for årsafslutningen. Det giver samtidig mulighed for at efterprøve prisen hos andre revisorer.

Forudsætningen for, at en aftalt pris med revisor kan holde, er selvsagt, at forudsætninger fra din side er overholdt.

Det gælder i særdeleshed, at der er styr på bogholderiet.
Regnskabsopstilling og revision baserer sig på, at bogholderiet er periodiseret og afstemt.

Hvorfor bliver regningen til revisor så høj

Når revisor konstaterer, at der er fejl eller mangler i bogholderiet, tilbyder revisor ofte at hjælpe med det sidste.

Det kan f.eks. være manglende afskrivninger, manglende hensættelse til tab på debitorer, revisionshonoraret eller simpelt hen, at der er mere omfattende mangler i afstemningerne.

Hvis der ikke er styr på de mest basale rutiner i forbindelse med årsafslutningen i bogholderiet, er det dyrt at overlade disse opgaver til revisor.

For det første bliver revisor afbrudt i sit planlagte arbejde. Samtidig er der skabt usikkerhed for, hvor meget der mangler, ligesom revisors usikkerhed på kvaliteten af bogholderiet bliver større.

Endelig er der risiko for, at revisors afstemninger afslører fejl og behov for ekstraordinær oprydning.

Ikke alene skal han udføre ekstra arbejde til et honorar der ligger langt over bogholderen.

Revisor kan også være nødsaget til at udvide sine revisionshandlinger for at opnå den nødvendige sikkerhed for, at regnskabsgrundlaget er på plads.

Det er dit ansvar at holde orden i penalhuset

Som ejer eller direktør for virksomheden, er det dit ansvar, at processerne omkring bogholderiet er tilrettelagt således, at bogføringen er rettidig og korrekt.

Herunder også, at der er tilrettelagt interne kontroller til at værne om virksomhedens aktiver og mod besvigelser.

Betyder det, at arbejdet med bogholderi bliver tungt og omstændeligt?

Nej, ikke nødvendigvis.

Det kræver dog, at de administrative processer tilrettelægges struktureret, og at tilgængelige systemer integreres bedst muligt.
Se evt. denne artikel fra VækstFokus: Sådan digitaliserer du bogholderiet.

Et veltilrettelagt bogholderi giver selvsagt et lavere honorar til revisor. Men det giver samtidig sikkerhed for, at du gennem året kan følge virksomhedens udvikling.

Det er et krav du skal stille til dig selv – hvis ikke din bank eller bestyrelse allerede har gjort det.

Krav til de interne processer

Processer omkring bogholderi og rapportering skal tilpasses virksomhedens størrelse og kompleksitet.
Det er dog et krav, at der foretages løbende bogføring af selskabets bilag. Mange mindre virksomheder “lægger til bunke” og bogfører i forbindelse med momsopgørelsen.

Det må være forbundet med en høj grad af spænding, at vente på bogholderen hvert kvartal for at vide, om der er penge til betaling af moms.

Et andet krav er, at det i forbindelse med hver periodeafslutning sikres, at balancen er: periodiseret og afstemt.

Periodisering betyder, at alle indtægter og udgifter vedrørende perioden er medtaget, herunder også afskrivninger, hensættelse til tab på debitorer, periodens andel af forsikring og revision mv.

Afstemt betyder først og fremmest, at der kan redegøres for alle aktiver og at alle forpligtelser er korrekt opgjort. Bankafstemningen er her helt central, fordi den typisk afspejler hovedparten af virksomhedens transaktionsmængde.

Men det bør indarbejdes som en fast rutine at gennemgå og dokumentere alle poster i balancen.

Med en fast dokumenteret periodeafslutning kender du virksomhedens økonomi før din revisor, og samtidig undgår du overraskelser i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet.

Digitalisering giver også besparelser

Ny teknologi har gjort det muligt at afskaffe de fysiske bilag. I stedet ligger et billede af virksomhedens bilagt direkte i økonomisystemet.
Det gør det let at håndtere og let at genfinde bilagene. Det sparer tid for både dig og din revisor.

Hvis virksomheden samtidig har valgt et cloud-baseret system, vil data og bilag være direkte tilgængelige via internettet.
Digitalisering af bilagene giver også mulighed for at overføre betalingsdata direkte fra bogføringssystemet til banken.

Endvidere er det også muligt at lave digitalt godkendelsesflow af omkostningsbilag, ligesom flere og flere systemer selv kan lave konteringsforslag (sætte kontonummer på bilaget).

Hvis du skal til at vælge system, kan du se vores guide til det bedste regnskabsprogram.

Få hjælp til overblikket

Når du har styr på bogholderiet og derfor kan spare på honoraret til revisor, kan du i stedet få hjælp til de mere forretningsorienterede indsatsområder, som f.eks. økonomisk overblik og styring efter virksomhedens centrale nøgletal.

Som virksomhedsejer skal du selv stille krav til dit bogholderi og naturligvis også selv forstå virksomhedens økonomiske sammenhænge.

Du skal som minimum have en bogføringsbalance hver måned. Desværre giver bogføringsbalancen ikke i sig selv noget billede af virksomhedens nøgletal og udvikling over tid.

Alle virksomheder har nogle få centrale nøgletal som giver et billede af virksomhedens udvikling og rentabilitet.

Hvis du ikke allerede kender dine KPI’er (nøgletal), skal du få det på plads snarest.

Eksempler på KPI’er:

• Dækningsgrad – fortæller hvor stor en andel af virksomhedens omsætning der er tilbage efter variable omkostninger.
• Overskudsgraden – fortæller hvor meget overskuddet udgør i procent af virksomhedens omsætning.
• Lagerets omsætningshastighed – fortæller hvor mange dage virksomhedens lager i gennemsnit er om at blive solgt.
• Lønprocent – fortæller hvor meget af virksomhedens omsætning der anvendes til at dække løn til de ansatte.

Det er vigtigt at finde de mest centrale KPI’er for din virksomhed. Når du kender dine KPI’er kan du med fordel følge udviklingen over tid – og fokusere på at forbedre dine egne KPI’er.

Men det er også frugtbart at se din KPI’er i forhold til andre virksomheder der ligner din.

Disse benchmark eller brancheanalyser giver dig mulighed for at se, hvordan andre klarer sig, og sammenligne sig med de bedste.

For at få det nødvendige overblik er det ikke tilstrækkeligt med bogføringsbalancen fra bogføringssystemet.

Du har brug for at lave en enkel model der giver overblik. Du kan evt. selv lave en helt enkelt model i Excel.